Punkt 7 | Børn- Kultur og Fritidsudvalget | tirsdag den 3. februar 2026

Forslag til implementering af differentierede undersøgelsesintervaller i den kommunale tandpleje

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Sagen vedrører et forslag om at optimere ressourceudnyttelsen og øge kvaliteten i den kommunale tandpleje ved at implementere Sundhedsstyrelsens retningslinjer om individuelt fastsatte, risikobaserede undersøgelsesintervaller. Formålet er at muliggøre et rutineinterval på op til 24 måneder for børn og unge med dokumenteret lav risiko for tandsygdomme. Dette skal erstatte det nuværende 12-måneders interval i Middelfart Kommune.

Økonomi

Ikke relevant.

Indstilling

At udvalget godkender forslaget om, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer om individuelt fastsatte, risikobaserede undersøgelsesintervaller bliver implementeret i den kommunale tandpleje i Middelfart Kommune, så undersøgelsesintervallet ændres fra et fast interval på 12 måneder for alle patientgrupper til et individuelt fastsat interval på 12-24 måneder.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.
Kent Mosgård (V) deltog ikke i sagens behandling (afbud).

Sagsnummer

2025-015245