Finansiering af anlægsinvesteringer i Elbokøkkenet ved kapitalindskud
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Det fælleskommunale køkken Elbokøkkenet I/S, som er ejet af Middelfart, Haderslev, Kolding og Fredericia kommuner, har i 2021 og 2022 stået overfor store anlægsinvesteringer. Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 10. marts 2023 vedtaget, at finansiering af anlægsinvesteringer skal ske ved kapitalindskud.
Økonomi
For Middelfart Kommune betyder det, at kommunen skal give et kapitalindskud på 460.000 kr. i 2023. Et sådant indskud vil for Middelfart Kommune ikke betyde, at kommunen bliver ramt på hverken drifts- eller anlægsramme, da der er tale om et rent kapitalindskud i et selskab ejet af kommunen.
Beslutning
Godkendt med den angivne finansiering fra Økonomiudvalget.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).Afbud: Ulla Sørensen, John Kruse