Planerne for et af kommunens helt store energiprojekter ændrer nu markant karakter. Arealet ved Kærbyholm, der oprindeligt var udset til at huse en kombination af solceller og vindmøller, skal fremover udelukkende lægge jord til vindenergi.
Det står klart, efter byrådet mandag aften den 5. maj godkendte en ny tillægsaftale til den eksisterende klimaplan. Ændringen betyder farvel til de store flader med solpaneler i netop dette område, men goddag til et fortsat fokus på store vindmøller.
Derfor ændres planerne nu
Beslutningen om at droppe solcellerne ved Kærbyholm bunder i ønsket om at udnytte jorden bedre. En stor del af området består af robust landbrugsjord, natur og vådområder. Ved at fjerne solcellerne fra ligningen, vurderer aftaleparterne, at arealet kan bruges mere multifunktionelt.
Tanken er, at jorden under vindmøllerne fortsat kan dyrkes eller henligge som natur, hvilket er sværere, hvis marken er dækket af solpaneler. Justeringen sker blandt andet på baggrund af den nationale Grøn Trepart-aftale.
Samtidig har teknikerne vurderet, at el-systemet har brug for en bedre balance. Der er brug for vinden til at supplere solen, så produktionen ikke kun topper, når solen skinner.
Kritik: "Det er klimaplansløshed"
Selvom flertallet bag aftalen fastholder ambitionen om, at Middelfart Kommune skal være selvforsynende med strøm i 2030, var der langt fra enighed i byrådssalen. Enhedslisten og Danmarksdemokraterne kom med en skarp kritik af hele processen.
De to partier mener, at udviklingen er for "investorstyret" og efterlyste en grundlæggende screening af alle kommunens arealer, før man siger ja til konkrete projekter. I et ændringsforslag, som blev nedstemt, kaldte partierne den nuværende fremgangsmåde for "klimaplansløshed" snarere end klimahandling.
Kritikerne frygter, at kommunen binder sig til kæmpeprojekter som Kærbyholm og Fyllested uden at kende de fulde konsekvenser for naboer, natur og landskab. De pegede også på, at det er risikabelt at vedtage store planer, før Folketinget har lagt sig fast på de nye regler for kompensation til naboer.
Jagten på solceller på tage
Mens solcellerne forsvinder fra markerne ved Kærbyholm, skal de til gengæld op på byens tage. Som en del af den nye tillægsaftale er det besluttet, at indsatsen for at udnytte store tagarealer skal intensiveres.
Kommunen skal nu sætte tempo på at finde en konkret model for, hvordan de mange kvadratmeter tag kan bidrage til den grønne omstilling. Det har længe været et ønske at flytte energiproduktionen væk fra markerne og ind på bygningerne, men det har vist sig svært at realisere i stor skala.
Kritikerne fra Enhedslisten og Danmarksdemokraterne påpegede dog under mødet, at ambitionerne her virker lave. Ifølge de nuværende tal forventes der kun at komme 25.000 MWh fra tage og egne arealer, hvilket svarer til under fem procent af det samlede behov.
Politisk splittelse breder sig
Da den oprindelige VE-aftale blev indgået i april 2024, var der bred opbakning. Men ved mandagens afstemning slog sprækkerne i byrådet sig til en reel kløft.
Da det endelige punkt skulle godkendes, stemte 16 medlemmer for (Socialdemokratiet, Konservative, SF og Dansk Folkeparti), mens hele 9 medlemmer stemte imod. Modstanderne talte denne gang ikke kun Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, men også Venstre, som dermed stillede sig uden for den justerede aftale.
Trods modstanden er tillægsaftalen nu vedtaget, og arbejdet med at omdanne Kærbyholm til et rent vindmølleområde kan gå ind i næste fase.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.