Der blæser nye vinde over jobindsatsen i Middelfart Kommune. På byrådsmødet den 23. juni godkendte politikerne de pejlemærker, der skal definere, hvordan kommunen fremover hjælper ledige i arbejde. Beslutningen markerer startskuddet til en omfattende omlægning, der tager afsæt i en stor national reform.
Målet er klart: Der skal være mindre bureaukrati, større frihed og mere fokus på det, der virker – nemlig at få folk i arbejde.
Et historisk opgør med regler
Baggrunden for den lokale beslutning skal findes på Christiansborg. Her indgik et bredt flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 9. april en aftale under overskriften "Mere værdighed, større frihed og færre regler".
Der er tale om den mest omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. Reformen gør op med den tidligere tankegang ved at forenkle målgrupperne og luge ud i de mange regler, der hidtil har styret systemet. Det er denne nationale dagsorden, som Middelfart Byråd nu har sat en lokal retning for.
Fra skemaer til resultater
For borgerne i Middelfart betyder de nye politiske pejlemærker, at mødet med kommunens jobindsats ændrer karakter. Hvor systemet tidligere har haft stort fokus på proceskrav – altså om regler og procedurer blev overholdt – skifter fokus nu til resultater.
Succeskriteriet bliver i fremtiden meget mere konkret: Kommer borgeren i job eller uddannelse? Samtidig indføres der et nyt parameter for succes, hvor man vil måle direkte på tilfredsheden hos både de borgere og virksomheder, der er i kontakt med jobindsatsen. Indsatsen skal tilrettelægges mere individuelt for den enkelte borger frem for at følge standardiserede forløb.
Vigtigt for kommunekassen
Beskæftigelsesområdet er ikke kun afgørende for den enkelte borgers livskvalitet. Det er også en tung post i det kommunale maskinrum, der har stor betydning for velfærden generelt.
Logikken i de vedtagne pejlemærker er tydelig: Når flere borgere kommer i job, falder kommunens udgifter til forsørgelse, samtidig med at skatteindtægterne stiger. Derudover er virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft en afgørende faktor for væksten i det lokale erhvervsliv.
Byrådet ønsker med de nye pejlemærker at skabe bedre samspil med netop virksomhederne og civilsamfundet for at finde nye løsninger lokalt.
Lokal tilpasning af reformen
Selvom rammerne er sat nationalt, er det op til Middelfart Kommune at "oversætte" reformen, så den giver mening lokalt. Det handler om at udnytte de nye frihedsgrader til at skabe løsninger, der passer til virkeligheden i Middelfart.
Processen frem mod vedtagelsen har været grundig. Allerede den 13. maj drøftede byrådet det første udkast til de nye pejlemærker på et temamøde. På baggrund af input fra dette møde blev teksten tilrettet, inden den var forbi Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11. juni.
Enhedslisten stemte imod
Da sagen nåede den endelige afstemning i byrådssalen den 23. juni, var der bred opbakning til den nye kurs, men enigheden var ikke total.
For de nye pejlemærker stemte Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Ældrepartiet. I alt 22 medlemmer bakkede op. Enhedslisten valgte som det eneste parti at stemme imod de nye politiske pejlemærker.
Kaj Johansen og Alex Gren deltog ikke i sagens behandling på grund af afbud.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.