Der blev ikke lagt fingre imellem, da byrådet mandag den 3. februar behandlede et punkt, der sjældent ses på dagsordenen. Danmarksdemokraterne og Enhedslisten havde fremsat et forslag, der direkte anklagede borgmesteren og byrådets flertal for at tale usandt om årsagen til det dårlige arbejdsmiljø i kommunen.
Forslaget blev nedstemt af et flertal i byrådssalen, men sagen blotlægger en dyb kløft i det lokale politiske landskab, som handler om retten til at stille spørgsmål og få svar fra kommunens embedsmænd.
Dokumentation eller mangel på samme
Kernen i sagen er en række beskyldninger mod Danmarksdemokraternes byrådsmedlem Jonas René Jensen. Han er af borgmesteren og flertallet blevet udpeget som årsag til et dårligt arbejdsmiljø i forvaltningen. Denne påstand blev brugt som begrundelse for at ændre procedurerne for, hvordan politikere må kontakte forvaltningen.
Men ifølge Jonas Jensen og Enhedslisten findes der ingen beviser for disse anklager. Efter adskillige spørgsmål og sagsindsigter konkluderer partierne nu, at der ikke eksisterer en eneste sag i Middelfart Kommunes officielle arbejdsmiljøsystem rettet mod Jonas René Jensen eller andre byrådsmedlemmer.
I sagsfremstillingen skriver partierne direkte, at manglen på journalnotater eller sager i systemet dokumenterer, at beskyldningerne er "løgn og usande". De mener derfor, at borgmesteren misbruger forvaltningens medarbejdere som et skjold i en politisk konflikt.
Stridens kerne: Adgangen til embedsværket
Konflikten eskalerede i efteråret 2024. På byrådsmødet den 7. oktober meddelte borgmesteren, at alle spørgsmål fra byrådsmedlemmer fremover skulle stiles direkte til ham, og at han ville svare "efter bedste evne". Dette blev begrundet med hensynet til medarbejdernes arbejdsmiljø.
Senere, på et møde i Økonomiudvalget den 29. oktober, præciserede borgmesteren, at han i en periode alene ville varetage spørgsmål og svar. Det er denne manøvre, som mindretallet har forsøgt at få erklæret ugyldig eller baseret på falske forudsætninger.
Hvad må borgmesteren egentlig?
For at få styr på reglerne har Middelfart Kommune spurgt Kommunernes Landsforening (KL) til råds. KLs vurdering, som nu ligger til grund for den videre proces, slår fast, at borgmesteren har retten til at bestemme kommunikationsvejen.
KL vurderer, at borgmesteren kan beslutte, at spørgsmål skal gå via ham. Men "via" skal forstås bogstaveligt som en mellemstation. Det betyder, at borgmesteren:
- Kan modtage spørgsmålet og sende det videre til forvaltningen.
- Kan modtage svaret fra forvaltningen og sende det videre til politikeren.
Derimod slår KL fast, at borgmesteren ikke har kompetence til selv at formulere svarene. Da han er politisk valgt, kan han ikke give de fagligt velfunderede og partipolitisk uafhængige svar, som byrådsmedlemmerne har krav på ifølge loven. Han må heller ikke ændre på omfanget af den bistand, politikerne modtager, men kun styre den praktiske håndtering.
Et splittet byråd
Ved den endelige afstemning mandag aften stod det klart, at byrådet er delt i tre grupper i dette spørgsmål.
For forslaget om at kalde beskyldningerne for usande stemte Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Christian Lynggaard Pedersen. De fastholder, at når der ikke findes sager i arbejdsmiljøsystemet, er anklagerne grundløse.
Imod stemte et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Morten Weiss-Pedersen. Med 15 stemmer imod blev forslaget forkastet.
Interessant er det, at Venstres gruppe på 7 medlemmer valgte at undlade at stemme. Dermed stillede de sig hverken bag anklagerne om løgn eller bag borgmesterflertallets håndtering.
Selvom Danmarksdemokraterne og Enhedslisten tabte afstemningen, erkender de i deres forslag, at arbejdsmiljøet internt i byrådet er dårligt. De understreger dog, at dette er en sag mellem politikerne og ikke noget, der bør belaste forvaltningens medarbejdere.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.